Boller bagt med pseudo-surdej

Man skal bruge en ren glasskål, et rent viskestykke (hallo: begge dele skal være pinligt rene!), en ske til at røre med, vand, honning, salt, olie, gær samt groft fuldkornsmel og almindeligt hvedemel. Desuden nogle håndfulde kerner (rug eller hvede, groftvalset havre eller müsli). Og så et par teskefulde hørfrø.

Jeg bruger et thekrus til at måle med.

Først laves “surdejen”: En liter kogende vand kommes i glasskålen. Ca. tre teskefulde salt, en spiskefuld honning og tre spiseskefulde olie udrøres i vandet.

Derefter skal det afsvales (dæk med vistestykket i mens) . Når vandet er fingervarmt kan gæren (ca. 25g.) udrøres i vandet sammen med et krus groft mel.

Derefter kan blandingen stå og boble et døgns tid ved stuetemperatur. (dækket med det der pinligt rene viskestykke)
Et krus hele korn overhældes med et krus kogende vand og står og trækker til det er svalet af. Herefter blandes kornene med surdejen og der tilsættes yderligere to-tre krus groft mel.

Dejblandingen tilsættes hvidt hvedemel og æltes. Tilsæt melen lidt efter lidt. Først større portioner derefter mindre. Dejen skal æltes godt igennem. slippe let og være smidig.

Så skal den hæve, ca. to-tre timer ved stuetemperatur.
Herefter skal dejen slås ned, æltes igennem og kan så formes til boller der sættes direkte på bageplader, hvor de står og efterhæver ca. en halv time.

Imens tændes ovnen og indstilles på 200 grader. (Celcius) Bagetid ca. 40 minutter (+/-)

Skriv kommentar -

Poster der ligner : brød og kager - mad og opskrifter

Technorati Technorati : brød og kager - mad og opskrifter - Delicious Delicious : brød og kager - mad og opskrifter - Google Blog Search Google Blog Search : brød og kager - mad og opskrifter - Overskrift.dk overskrift.dk : brød og kager - mad og opskrifter -

Indrykket : 18. september 2006 - (Læst 399 gange)

*

Skriv en kommentar

om...

Madbloggen.dk - en blog om mad og ting der smager godt

cookies

Madbloggen.dk anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på Madbloggen.dk forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

find...

søg i alle opskrifterne:

følg med...

RSS Feed til din nyhedslæser

kontakt...

kontakt

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens Madbloggen.dk is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

4 sp@mbots e-mail me

Madbloggen.dk : http://madbloggen.dk/index.php