syltning : Æblechutney
Efter æble marmeladen som jeg lavede fornylig var der stadig mængder af madæbler til overs.
40 – 50 af disse er sammen med 1 kg økologisk rørsukker, 5,5 dl almindelig eddike, karrypulver (både madras karry og ostindisk karry er anvendt), tørret chili, 5 små finthakkede rødløg, 200 g rosiner, nogle kviste timian og rapsolie brugt til en portion æblechutney. En del af blandingen er desuden tilsat pinjekerner.
Løg og krydderier er svitset i olie i en stor gryde, herefter er de skrællede udkernede æbler, skåret i mindre stykker, tilsat sammen med de øvrige ingredienser hvorefter blandingen er kogt ved svag varme til den har fået en passende konsistens.
Chutney’en er hældt på rengjorte, skoldede glas, skyllet i en atamonopløsning. Lågene har selvfølgelig undergået samme behandling som glassene.
Et par fryseposer er klippet i mindre stykker og brugt som mellemlæg mellem glas og låg og glassene er straks efter påfyldning lukket.
Technorati :
Delicious :
Google Blog Search :
overskrift.dk :

