Frijoles Negros
Denne delikate sunde og nærende sorte bælgfrugt bliver jeg aldrig træt af.
En passende mængde bønner stilles i blød et døgns tid. Herefter hældes iblødsætningsvandet fra bønnerne og de skylles.
Bønnerne koges møre i et nyt hold vand sammen med laurbærblade og salt (ca. en times tid.)
Og så skal man bruge (mængderne afhænger selvfølgelig af mængden af bønner):
2-3 løg
Hvidløg
Hele spidskommen
Hele anis
Oregano
Tomatpasta
Rødvin
frisk finthakket koriander
Olie
Chili
2-3 paprika
Salt
Sukker
Hvidløg, løg, chili og peber hakkes og svitses sammen med krydderierne i en gryde med olie hvorefter de øvrige ingredienser kommes i sammen med et par kopper vand.
Jeg plejer også at hælde en pæn stor sjat rødvin i og drikke et glas imens jeg rører i gryden.
Det gør ligesom det hele meget sjovere.
Så skal kogevandet hældes fra bønnerne. Det er desuden smart hvis man lige husker at fiske laurbærbladene op fra de kogte bønner. Det er kedeligt at få sådan et i munden.
Herefter kommes bønnerne ned i gryden med de øvrige ingredienser og det hele bobler videre 1 times tid til bønnerne er godt udkogte.
Retten serveres med kogte ris og det smager himmelsk.
Technorati :
Delicious :
Google Blog Search :
overskrift.dk :

