Koldhævet müsli formbrød

Et brev tørgær (11 g) eller en pakke (50 g.) gær, udrøres i vand (tre thekrus – vel ca. 3/4 liter) i en stor skål eller gryde. En top-teskefuld salt og et par spisefulde honning røres med.
En god håndfuld hørfrø og et til to thekrus fuldkornsmüsli (uden frugt), grovvalsede havregryn og fibre og udrøres i væsken.
Og så skal der iøvrigt røres videre imens der tilsættes hvidt hvedemel. Sålænge der kan røres rundt bliver jeg ved at tilsætte mel.
Den rørte dej sættes til hævning i køleskabet til næste dag (gerne. 24 timer og minimum 12 timer). Overdækket, (Jeg plejer at bruge en stor gryde med låg)
Efter hævning fordeles dejen i brødforme (fyld formene max. halvt op), overdækkes og stilles til hævning ved stuetemperatur ca. 3 timer, eller indtil dejen er færdighævet (mindst dobbelt størrelse).
Brødene bages derefter ca. 50-60 min. ved 190 grader i ovn. Tjek at brødene er færdigbagte ved at banke på skorpen. Lyden skal være hul.
Når brødene er færdigbagte vendes de ud af formene. Hvis de ikke umiddlebart slipper, så vent en times tid…
Variationer: Øl (lys eller mørk), yoghurt, istedet for eller delvist i stedet for vand. En rest kogte ris, eller kogte hele hvedekerner eller rugkerner helt eller delvist i stedet for müsli (men forsigtig! tænk på plumberne). Groft fuldkornsmel helt eller delvist til erstatning for müsli og co. Man kan også supplere med lidt groft rugmel, græskarkerner, reven gulerod… etc…
Technorati :
Delicious :
Google Blog Search :
overskrift.dk :

