Julegås
En oplevelse der gentager sig igen og igen, år efter år, og derfor er go’ at ha i samlingen:
Det skal der bruges:
Gås (ca. 6 kg)
Salt, peber, chili
Til fyld: æbler, rosiner, rom, frisk ingefær
Rosiner sættes i blød i rom natten over. Æbler skrælles og skæres i mindre stykker. Frisk ingefær rives på rivejern og blandes med æbler og rosiner. Der tilsættes salt og peber og chili.
Indvolde, overflødig halsskind, samt flommefedt fjernes fra gåsen og denne rengøres og skylles indvendig og udvendig. Gnides med salt og peber.
Fyldet kommes i og gåsen lukkes med tandstikkere / bomuldssnor.
Der stikkes hul på bryst og lår med stegegaffel så fedtet kan løbe af. Vinger bindes fast til kroppen med bomuldssnor. Det samme med lårene.
Indvolde og kråse koges i vand til sovs et par timer og flommefedtet smeltes i gryde ved svag varme.
Gåsen placeres på rist over bradepande i ca 150 grader varm varmluftovn og steges ca 45 – 60 minutter med brystet nedad.
Herefter vendes gåsen og det afdryppede fedt hældes fra. I stedet fyldes bradepanden med kogende vand (ca. 1 liter).
Gåsen steger herefter videre, ca. 4 timer + i alt. Overhældes løbende med væde fra bradepanden (ca. hver 20 – 30 minutter)
Hviler ca. 30 – 45 minutter dækket af alufolie inden den serveres med brunede kartofler, hvide kartofler, sovs, rødkål osv.
Technorati :
Delicious :
Google Blog Search :
overskrift.dk :

