Her får du den bedste opskrift på brunede kartofler, der kan serveres til andesteg, hamburgerryg og meget andet. Kan laves i pande eller ovn.
Andesteg, brunede kartofler og risalamande. En traditionel dansk julemiddag, og her får du opskriften på de bedste karamelliserede kartofler.
Kartoflerne er meget nemme at lave, og der skal jo kun bruges kartofler, sukker og smør til dem. Plus lidt salt.
Saltet giver de sukkerbrunede kartofler en raffineret smag, som vel bedst kan forklares med ordet saltkaramel. Karamel og salt er et match made in heaven.
Se også: Råstegte kartofler - opskrift til pande
Opskriften er beregnet til fire personer, og længere nede kan du også se, hvordan du laver dem i en ovn. Det er nemlig ogspå godt.
Opskrift på brunede kartofler
Ingredienser
- 1 kg kartofler gerne aspargeskartofler
- 150 g sukker
- 75 g smør
- Lidt flagesalt
Sådan gør du
- Til verdens bedste brunede kartofler starter du med, at koge kartoflerne, hvorefter de pilles. Brug gerne aspargeskartofler for det bedste resultat.
- Sukker smeltes til karamel på en stor pande. Du skal ikke røre i sukkeret mens det smelter.
- Når sukkeret er blevet til karamel, tilsættes smør. Lad det bruse stille og roligt op sammen med karamellen.
- Hæld kogende vand over kartoflerne, og lad dem dryppe af. Hvis de er kolde, størkner karamellen, når de kommer ned på panden.
- Tilsæt de varme kartofler til karamellen, og lad det varme op sammen i 5 minutter, men uden at røre rundt i panden.
- Tag spatlen, og lad karamellen omfavne kartoflerne. Drys lidt flagesalt over.
- Skru ned for varmen, og lad de brunede kartofler stå indtil servering.
Ernæring
Tips
De brunede kartofler er nu klar til servering, hvor de jo traditionelt indgår som tilbehør til andesteg juleaften.
Men de er også gode til hamburgerryg, medisterpølse og mange andre retter.
Brunede kartofler i ovn
Man kan også lave de brunede kartofler i ovn.
Her kommes kartofler i et fad sammen med sukker og smør.
Bages nu i ca. 45 minutter ved 200 grader varmluft, hvor du undervejs vender rundt i kartoflerne, så karamellen stille og roligt smyger sig om kartoflerne. Det er altså nemt. Og mindst lige så godt.
Se også: Hasselback kartofler med skræl
Deltag i snakken om maden