Få den perfekte guide til stegning af en hel kylling i airfryer. En nem opskrift med stegetid og temperatur, der giver en saftig kylling med sprødt skind.
Se her hvordan du steger en hel kylling i Airfryer, og dermed altid får perfekt og sprødt skind.
En kylling er meget nem at tilberede i en airfryer, hvor den næsten passer sig selv. Den skal blot lige vendes halvvejs.
Se også: Wienerschnitzel i Airfryer - med tid og temperatur
Kyllingen kan fyldes med krydderurter for mere smag, men det er ikke nødvendigt.
Ønskes en god sovs til den stegte kylling, kan du hælde 3-4 deciliter vand eller hønsefond i bunden af airfryeren, og så er det blot at jævne skyen efterfølgende. Smages til med lidt ribsgele og jævnes med majsstivelse.
Husk, at kernetemperaturen i tilberedt kylling skal være på mindst 75 grader!
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på kylling i airfryer
Ingredienser
- 1 hel kylling
- 2 spsk rapsolie
- 1 citron
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Til helstegt kylling i airfryer starter du med, at salte kyllingen indvendig. Kyllingen kan også fyldes med persille, timian eller rosmarin. Nogle både citron er også godt.
- Læg kyllingen ned på risten i din airfryer med brystet nedad.
- Pensl kyllingen med rapsolie, dryp lidt friskpresset citronsaft over og krydr med salt og friskkværnet peber. Har du plads i airfryeren, kan du også lægge hele kartofler rundt om kyllingen.
- Skub skuffen ind og steg nu kyllingen i 25 minutter ved 180 grader.
- Så vendes kyllingen om, så brystet kommer opad. Pensl igen med olie, dryp med lidt citronsaft og krydr med salt og peber.
- Skub igen skuffen ind, og steg kyllingen færdig i yderligere ca. 25 minutter ved 180 grader.
Ernæring
Tips
Så er der helstegt kylling i airfryer, og det bliver ikke bedre.
Lad gerne kyllingen hvile 10 minutter inden udskæring.
Serveres med kartofler, den gode sovs og grøntsager. Velbekomme.
Se også: Helstegt kylling i ovn med stegetid
Deltag i snakken om maden