Her får du den bedste opskrift på råstegte kartofler, der steges på en pande. De stegte kartofler er lækkert tilbehør til mange kødretter.
Råstegte kartofler er nemt og populært tilbehør til mange retter, og så kræver de ikke maneg ingredienser.
Grundlæggende skal der bruges gode kartofler og lidt olie, og så er det ellers bare frem med panden og i gang.
Se også: Flødekartofler - flødestuvede kartofler i ovn
De stegte kartofler kan laves direkte på panden, men du kan også lade kartoffelstykkerne stå i iskoldt vand en halv time inden tilberedning.
Det trækker noget af stivelsen ud af kartoflerne, og det bliver de bestemt ikke dårligere af. Det gør dem også lidt mere sprøde, hvis det er det, man ønsker.
Her får du den klassiske grundopskrift på de stegte kartofler, men der kan også tilføres andre krydderurter som eks. rosmarin og persille.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på råstegte kartofler
Ingredienser
- 1 kg kartofler med skræl, skåret i mundrette stykker
- 0,5 dl rapsolie
- 1 tsk timian tørret
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Til råstegte kartofler starter du med, at gøre kartoflerne klar. Vask kartoflerne og skær dem i mere mundrette stykker. Jo mindre stykker, jo kortere stegetid på panden.
- Varm en pande op ved en god varme, og kom rapsolie på panden. Læg ud med en høj varme.
- Kom kartoflerne på panden og rist dem godt af ved den høje varme.
- Skru lidt ned for varmen så kartoflerne ikke branker, tilsæt timian, og nu skal de stegte kartofler have cirka 20 minutter. Stegetiden afhænger af størrelsen på kartoffelstykkerne.
- De råstegte kartoflerne vendes rundt undervejs, så de bliver stegt hele vejen rundt. Om nødvendigt tilføres lidt mere olie.
- Til sidst krydres kartoflerne med salt og friskkværnet peber.
Ernæring
Tips
De råstegte kartofler serveres straks, og de kan bruges som tilbehør til alt fra helstegt kylling til flæskesteg og frikadeller.
Se også: Kartoffel porre suppe med bacon
Deltag i snakken om maden